Athen. Aarhus University PressЧитать онлайн книгу.
den er åben for offentligheden. I bygningen er der en lille gårdhave, der er dejligt sval i de varme athenske sommermåneder.
Záppeionbygningen opfylder alle neoklassicistiske krav, og bygningens beliggenhed i Nationalparken midt i storbyen gør oplevelsen af bygningen unik ©Ture Andersen
storhed og (for)fald
Den græske hovedstad er altså en mangefacetteret storby, der huser det antikke og moderne, men også det storslåede og forfaldne. Inden for en radius af én kilometer og nogle steder på samme gade kan man opleve eksempler på enorm rigdom, storhed og overskud og uoverkommelig fattigdom, desperation og forfald. Athen rummer alle kontraster i den tætte bymidte.
Mellem Omónia og Monastiráki ligger Psirrí, der er kendt som ‘Athens Soho’. Kvarteret var i mange år en beskidt og forsømt plet i byen, men i forbindelse med OL blev også dette kvarter fornyet og istandsat, så det blev mondænt og næsten mainstream. Ved Psirrí-kvarterets kerne, Iróon-pladsen og i gaderne, der løber herfra, finder man genbrugstøj, krydderier, restauranter og masser af liv. Kvarteret er især mødested for byens yngre generationer og den kreative klasse, der nyder atmosfæren og livemusikken på områdets mange barer og klubber. I Psirrí kan man også besøge Athens store kød- og grøntmarked, hvor et mylder af mennesker gør deres daglige indkøb af fisk, kød og frugt og grønt. Såvel kød som grøntsager er meget billige her, og stemningen er fantastisk. De mange handlende råber om kap for at sælge, og der bliver duftet til og smagt på mange friske varer. Hvis man skulle få lyst til at smage på kødet, kan man besøge restauranten O Telis på gaden Evripídou. De har kun én ret på menuen – svinekoteletter! Til gengæld er der rigeligt af dem!
På kød- og fiskemarkedet på Athinás-gaden kan man købe de lækreste fisk, der lige er hevet op af havet, og lækkert kød i alle tænkelige udskæringer. Kødmarkedet ligger i en stor hal med mange små gader, hvor der som regel er tæt pakket med handlende og besøgende på markedets små spisesteder, hvor man kan smage kødet i tilberedt form
Bevæger man sig blot få hundrede meter væk fra Iróon-pladsen og de små snirklede gader omkring den og ud i yderkanten af kvarteret, er det imidlertid et andet billede, der tegner sig. For nu, hvor krisen for alvor ruller i moderlandet, og der for længst er lukket og slukket efter OL i 2004, er Psirrí igen blevet hjemsted for byens skyggeeksistenser. Mange af byens stofmisbrugere holder til omkring parken ved Elefterías-pladsen, og det kan være ubehageligt at færdes i området efter mørkets frembrud. Bygningerne her er meget forfaldne og overtegnede med graffiti. Vinduer og døre er sømmede til med træbrædder, og en del af byens duer har taget bolig i de åbne huller i de ødelagte bygningers facader. Også byens mange herreløse hunde nyder godt af de tomme bygninger i efterårs- og vintermånederne, hvor Athen kan være kold og regnfuld. Hundene bliver generelt behandlet godt af athenerne, og flere steder kan man se skåle med mad, der er sat ud til dem. Dog skal man være lidt påpasselig med at gå med mad på gaden – man kan risikere at få snuppet sin frokost af en snedig gadehund!
Om dagen kan man færdes helt trygt i Psirrí, og det er en meget speciel oplevelse at bevæge sig fra det turistvenlige Monastiráki til det forfaldne Psirrí. Men kvarteret er en del af byen, og som besøgende her bør man unde sig selv at opleve såvel byens sol- som skyggesider. Også Psirrí har sin helt egen charme.
Et kvarters gang mod nordøst fra Psirrí ligger Kolonáki, Athens velhaverkvarter, der strækker sig fra Síntagma i syd til Likavittós-bjerget i nord. Starter man sin dag i de labyrintiske gader i Psirrí for derefter at bevæge sig til Kolonáki, vil man opleve en skærende kontrast til trods for, at de to kvarterer ligger så tæt på hinanden. Kolonákis gader er anlagt vinkelret på hinanden, der er plantet træer, grønne planter og potter med blomster, bygningerne er storslåede, velholdte og graffitifri, og kvarterets beboere tilhører landets absolutte overklasse. Gaderne i området er blandt byens mest eksklusive adresser, og det er her, landets kendte musikere, politikere og filmstjerner holder til.
På den centrale plads, der deler navn med kvarteret, kan man sætte sig på en af pladsens cafeer og se og blive set, mens man drikker en af byens dyreste kopper kaffe. Selv om kvarteret på mange måder ikke er så charmerende som mange andre af byens områder, er Kolonáki interessant at besøge. Får man imidlertid nok af de fashionable butikker og de renskurede fortove i Kolonáki, kan man tage turen op på Likavittós-bjerget, der med sine 278 meter gør kvarterets gader til stejle og charmerende alléer. Der er en smuk natursti hele vejen op ad bjerget, og som belønning for gåturen får man uforstyrret udsigt til hele byen og på klare dage helt til havnebyen Piræus og halvøen Peloponnes. Har man fået nok af at gå, kan man snyde og tage kabelbanen til højens top.
plastiklamper og retsina
Grækenland har besøg af omkring 20 millioner turister årligt. De fleste besøger de græske øer, men mange rejser hertil for at se og mærke kulturen og historiens vingesus i landets hovedstad. En stor del af Grækenlands befolkning er da også på den ene eller anden måde beskæftiget med turisme, og det mærkes i Athen især i kvartererne Pláka og Monastiráki, hvorfra man har konstant udsyn til byens hovedattraktion Akropolis.
I de smalle og kringlede gader i Plákakvarteret, der ligger for foden af Akropolis, er små butikker klemt ind side om side, og de er fyldt til bristepunktet med alle tænkelige og især utænkelige former for merchandise og souvenirs lige fra gipsafstøbninger af klassiske græske skulpturer til mere kitschede ting såsom farvestrålende plastiklamper udformet som Akropolis. Selv om Pláka især i sommermånederne er tæt pakket med turister, skal man ikke gå udenom. Kvarteret er hyggeligt og rart, butiksejerne og restauratørerne er venlige, og det er rent faktisk muligt at få fingrene i gode ting såsom smukt kunsthåndværk i oliventræ eller elegante smykker til priser, som det forventes, man prutter om.
Bevæger man sig mod nordvest gennem de små gader, ender man i Monastiráki. Også dette kvarter er velbesøgt af turister, fordi det bl.a. rummer rester af Athens storhedstid i såvel den klassiske som den romerske periode. Romerne var magthavere i byen fra omkring 146 f.Kr. efter at have besejret det makedonske rige, og det er især kejser Hadrian (der regerede fra 117-138 e.Kr.), der har sat sine tydelige spor i den græske hovedstad. Tager man metroen til Monastiráki og bevæger sig op fra dybet og væk fra menneskemylderet, bliver man straks mødt af den resterende del af de 100 majestætiske korintiske søjler, der omgav den lukkede gård i Hadrians bibliotek, som eksisterede fra 132 e.Kr. til 267, hvor det blev ødelagt af den germanske stamme herulerne.
Også den antikke græske agora, der var byens absolutte centrum i det 5. og 4. århundrede f.Kr., er at finde her. Her blev handlet, diskuteret og holdt taler, og her kan man gå i Sokrates’ fodspor. Der foregår stadig livlig handel uden om den antikke græske agora. Det vrimler med cafeer og restauranter, hvor man kan drikke et glas af grækernes nationalvin Retsina, der har været kendt siden antikken. Vinen er en gullig hvidvin eller sjældnere rosévin blandet med harpiks. Harpiksens syrlige og træagtige smag er uvant for os nordboere, men grækerne elsker den, og det er da også en vin, man enten elsker eller hader, men prøves skal den!
Når mørket falder på, er Akropolis og templerne herpå smukt oplyste, og mange af restauranterne i Pláka og Monastiráki har tagterrasser, hvor man ud over at få et lækkert måltid også kan nyde en fantastisk og ganske uforstyrret udsigt til den oplyste klippe og dens templer. I Pláka er Vizantinó på Kydathinéon-gaden et meget kendt og godt spisested. Især lammefrikasséen er fantastisk, og betjeningen er venlig og meget hjælpsom. Lige ved siden af restauranten ligger en udendørs biograf, hvor man under åben himmel kan glide tilbage i sæderne og nyde en film med Akropolis i baggrunden. Hvis man er hurtig, kan man endda være heldig at få et sæde, hvorfra man har udsigt til Akropolis – gå efter sæderne i højre side! Udenlandske film vises på originalsproget med græske undertekster, og der holdes som regel pause midt i filmen. Her kan man købe sig en kølig