Gymnasieungdommens politiske dannelse. Peter AllerupЧитать онлайн книгу.
alt="Image"/>
Eksempel 18:
Det næste spørgsmål er baseret på følgende opdigtede avisartikel.
OPEC REDUCERER OLIEPRODUKTIONEN
Organisationen af Olieeksporterende lande (OPEC) mødtes i Wien i sidste uge. Lederne af de olieproducerende lande enedes om at nedsætte olieproduktionen. På et pressemøde i dag udtalte organisationens talsmand, at dette vil medvirke til at holde verdens økonomi i balance.
34. Hvordan kan det være, at OPEC-landene besluttede at nedsætte olieproduktionen?
A.
B.
C.
D.
Danmark er også her ca. 20 procentpoint over gennemsnittet, men har i lighed med de fleste andre lande en ret stor andel, der svarer distraktor A. Man kan vel sige, at dette svar (A) tager det fiktive politiske udsagn fra OPEC (vil medvirke til at holde “verdens økonomi i balance”) for pålydende i stedet for at tænke udsagnet og hele sammenhængen kritisk (og økonomisk), for dermed at kunne anskue talsmandens udsagn som dækkende over noget lidt andet. Økonomisk vækst (distraktor A) ville jo fordre en stigende produktion. Ud fra almindelig filosofi om forholdet mellem udbud og efterspørgsel kan B identificeres som rigtigt svar. Som det ses, volder dette generelt store vanskeligheder, idet gennemsnittet internationalt kun er på godt 50% rigtige. Drenge er væsentligt bedre end piger til at læse sammenhængen mellem tekst og spørgsmål med den ønskede kritiske sans. 25% af pigerne i Danmark svarer A, hvilket svarer til det internationale gennemsnit. I internationalt perspektiv altså ikke noget meget dårligt resultat, men igen en ret stor kønsforskel.
Eksempel 19:
35. Hvis der i Brasilien var en høj toldafgift på biler lavet i Japan, hvem ville så have størst fordel af den?
A.
B.
C.
D.
Interessant nok klarer de danske (nordiske) respondenter ikke dette spørgsmål specielt fremragende, om end heller ikke specielt dårligt. Igen ses Rusland pludselig at klare et spørgsmål forbavsende godt, mens både Danmark og Schweiz ligger dårligt i forhold til disse landes typiske topplaceringer. Til forskel fra Norge og Sverige er distraktor D mere anvendt i Danmark. Man kan vel sige, at distraktor D rummer den sandhed i sig, at en toldafgift umiddelbart må antages at være til størst direkte fordel for en stat, der jo udskriver den. Her burde det dog være klart, at en told udskrevet i Brasilien ikke tilfalder bilernes oprindelsesland, men det er en forståelig fejlforståelse. Det er klart, at spørgsmålet måske kan forvirre lidt omkring, hvem der køber hvad af hvem til fordel for hvem etc. Hvis man ikke giver sig tid til at læse lidt omhyggeligt, kan man let svare forkert. Også på dette spørgsmål er der meget stor forskel i drenges og pigers svarfordelinger, idet hele 27,3% af pigerne svarer D. Drengenes rigtighedsprocent er på niveau med det bedste internationale gennemsnit, mens pigernes rigtighedsprocent svarer til den dårligste tredjedels.
Resultater efter emne
Som det er fremgået, rapporterer IEA primært resultaterne efter spørgsmålstype (kundskaber eller færdigheder), sekundært efter emne (økonomi).
Undersøgelsens spørgsmål kan imidlertid naturligvis også alle inddeles i grupper alene efter emneområde. I IEAs rapport er der således (i et appendiks) foretaget en sådan inddeling. IEA opererer her med tre dimensioner vedrørende demokratiet: 1) “Democracy and its defining Characteristics”, 2) “Institutions and Practices in Democracy” og 3) “Citizenship: Rights and Duties”. Af IEA benyttes dette dog udelukkende som beskrivelse af testens emneområder, men ikke som analyseredskab.
Blandt vanskeligheder med denne inddeling kan nævnes, at kundskabsspørgsmål og færdighedsspørgsmål indgår med forskellig vægt, men især at de tre emnetyper synes meget vanskelige at adskille fra hinanden. I forbindelse med grundskoleundersøgelsen valgte vi da også at se bort fra denne til fordel for et enklere alternativ (Bruun 2001, s. 66). Der kan ganske vist argumenteres for mange forskellige emneinddelinger, men vi har i forlængelse af grundskoleanalysen fortsat fundet det noget mere enkelt og logisk kun at skelne mellem to dimensioner af demokratiet, nemlig
konstituerende træk ved det demokratiske system som styreform
borgerens rettigheder og pligter i demokratiske samfund (civilsamfundet, den politiske kultur).
Det er naturligvis klart, at også disse to områder i praksis altid er to sider af samme sag, men i spørgsmålene veksles der mellem spørgsmål på systemniveau og spørgsmål på individ- eller borgerniveau. Dertil kommer, at nogle institutioner og praksisformer lettere lader sig placere efter sidstnævnte todeling. Foruden disse to dimensioner kommer en række spørgsmål af økonomisk art samt et par spørgsmål om internationale relationer. Samtidig har vi valgt at respektere inddelingen efter kundskaber og færdigheder. Man kan dog som sagt problematisere distinktionen i sig selv, hvilket umiddelbart kunne synes at være et argument for helt at forlade den. Man kan i øvrigt dertil problematisere IEAs konkrete anvendelse af distinktionen, idet IEA eksempelvis betragter to spørgsmål, der har præcis samme formelle udformning som henholdsvis et kundskabsspørgsmål og et færdighedsspørgsmål. Hvis man i stedet for at skelne ud fra en distinktion mellem kundskaber og færdigheder skelner ud fra en distinktion mellem spørgsmål og opgaver, er det imidlertid noget mere enkelt. Man kan således nøjes med at konstatere, at der er fem opgaver, som fordrer en forståelse af et billedmateriale (tegning eller tabel), samt syv opgaver, der fordrer en forståelse af et stykke tekst.
Ovenstående refleksion resulterer i en opdeling svarende til nedenstående skema, hvor samtlige spørgsmål er kategoriserede. Ud fra denne opdeling kan man umiddelbart få det indtryk, at økonomi er et dominerende tema. I givet fald skal man tænke på, at de fire øverste grupperinger (1ab, 2ab) alle har “demokrati” som overtema, hvilket for den sags skyld også gælder for nogle økonomispørgsmål. Som det ses, er der fire hovedgrupper, hvoraf de to første har hver to undergrupper. Fordelene ved denne inddeling er altså, at man for det første får en renere deling mellem færdigheder og kundskaber, og for det andet får en enklere indholdsmæssig opdeling. Som sådan vil man dog stadig kunne diskutere opdelingen. Eksempelvis kan spørgsmålet om FN også opfattes som et spørgsmål om borgerrettigheder (altså opfattes som hørende