Zefanias profeterede i begyndelsen af kong Josias af Judas regeringstid omkring 640-610. f.Kr e. Profeten Zefanias' bog, der består af tre kapitler, har et ret generelt indhold. Forfatteren fordømmer sine landsmænds afgudsdyrkelse, overbeviser dem om at omvende sig og truer dem med Guds vrede. Den centrale idé i Zefanias Bog er troen på, at Guds dom kommer over hele verden. Gud har råd til en sådan dom, fordi hans autoritet strækker sig over alle nationer, ikke kun hans udvalgte folk. Denne lære fra profeten bidrog til Josias' religiøse reformer, til forberedelsen til udbredelsen af en enkelt kult af Jahve og til fremkomsten af monoteisme.
