Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке. Генрик ИбсенЧитать онлайн книгу.

      Stakkars dig;

      Den er stængt, den friervej!

      Hvorfor det?

      Akk, jeg må sukke!

      Spildt er stunden, spildt er heldet —

      Nå?

      Mens du i vesterfjeldet

      gennem luften red på bukke,

      har Mads Moen fæstet jenten!

      Hvad? Den kvindfolk—skræmsel! Han!

      Ja, hun taer ham nu til mand.

      Vent mig her, til jeg får spændt en

      hest for kærren —

      Spar sligt spræl.

      Bryllupet skal stå imorgen —

      Pyt; jeg kommer jo i kveld

      Tvi dig; vil du øge sorgen

      med et læs af hvermands spot?

      Trøst dig. Alting skal gå godt.

      Hejsan, moer! Vi sparer kærren;

      det taer tid at hente mærre.

      Slip mig!

      Nej, på mine arme

      bær jeg dig til bryllupsgården!

      Hjælp! Vorherre sig forbarme!

      Peer! Vi drukner —

      Jeg er båren!

      til en gildere død —

      Javisst;

      du blir sagtens hængt tilsidst!

      O. dir ubæst!

      Hold nu fred;

      her er glat og slim på bunden.

      Asen!

      Ja brug bare munden;

      det gør ingen mand fortred.

      Så; nu skår det atter op —

      Slip ej taget!

      Hejsan, hop!

      Vi skal lege Peer og bukken; —

      Jeg er bukken, du er Peer!

      Å, jeg ved ej af mig mer!

      Ser du; nu er evjen rukken;

      giv så bukken pent et kys;

      det får være tak for skyds —

      Der er tak for skydsen!

      Au!

      Den betaling var for snaud!

      Slip mig!

      Først til bryllupsgården.

      Vær min talsmand. Du er klog;

      snak med ham, den gamle dåren;

      sig Mads Moen er et drog —

      Slip!

      Og sig ham så tilslut,

      hvad Per Gynt er for en gut.

      Ja, det kan du bande på!

      Du skal vakkert skudsmål få.

      Skildres skal du for og agter;

      alle dine fandens fagter

      skal jeg nævne grejdt og grant —

      Så?

      Jeg skal ej stagge munden,

      fød den gamle hidser hunden

      på dig, som var en fant!

      Hm; så får jeg gå alene.

      Ja, men jeg skal komme efter!

      Snille moer, du har ej kræfter —

      Ikke det? Jeg er så sindt,

      at jeg kunde knuse stene!

      Hu, jeg kunde æde flint!

      Slip mig!

      Ja, ifald du lover —

      Intet! Jeg vil med der over.

      De skal vide, hvem du er!

      Nej, du får nok vente her.

      Aldri! Jeg vil med i laget

      Får ej lov.

      Hvad vil du gjøre?

      Sette dig på kværnetaget

      Løft mig ned!

      Ja